Hej alle sammen

Her lidt nyt fra TAGASKOLEN

Vi er kommet et godt stykke ind i det nye år. Faktisk så langt, at det er blevet forår. Forår betyder, at havesæsonen snart begynder. Hvilket gør, at vi snart skal ud i kolonihaven og have sået og plantet en masse ting. Der bliver en lille ændring med vores kolonihavehold, fordi vi har fået en ny kolonihave, som er i noget bedre stand end vores tidligere. Vi glæder os meget til, at komme derud og se alt pible op.

Vi har i den seneste periode haft mange praktikker hos forskellige erhvervsdrivende. Vi kan bl.a. nævne Dyreværnet (dyrepasser), Amager Billand (mekaniker), Den grønne pote (dyrehandel), Matas, Karamelleriet (karamelproduktion), Bonderen (gartner), Plejecenter, Reno (skraldemand), Bullit Cykler (cykelmekaniker) og meget andet. Vi vil gerne sige tak til alle de fantastiske praktiksteder, som tager godt imod vore unge mennesker.

En af vores nye undervisere Signe har en stor passion for at svømme. Dette har smittet af på en del af vores unge. Vi har oprette et svømmehold, hvor de unge en gang om ugen tager i Bellahøj svømmehal og svømmer. Det er i det hele taget nogle meget aktive unge mennesker, der er på TAGASKOLEN lige nu. Ud over det ”normale” træning i Fitness World, er vi blevet nødt til, at oprette et løbehold mandag eftermiddag, og der har været yoga til klubeftermiddag, da nogle unge ikke kan få nok træning og motion.

Sidste uge var vi ude og kigge på de lokaler, der ligger lige over for vores afdeling på Amagerbrogade 96B. Det er vores håb, at der kommer lidt flere unge studerende til vores Amagerafdeling efter sommerferien, derfor vil vi gerne have lidt flere lokaler derude.

På personalefronten er der også nyheder. Stine, som er ansat på 3. sals afdelingen, har pr. 1. april valgt at starte nyt job, og stopper derfor på TAGASKOLEN. Vi har ansat Rico, som i mange år har undervist i engelsk på AVU på VUC. Han har stor erfaring med målgruppen, og vil styrke skolens faglige profil. Stine skal have et stort tillykke med nyt job og held og lykke fremover.

Til sidst vil jeg lige nævne, at August fra vores 1. sals afdeling på Esromgade har lavet en reklamefilm om TAGASKOLEN. Hvis i ikke har set den, syntes jeg i skal gå ind på vores facebook side og se hans produkt. Jeg må sige, at jeg personligt er ret imponeret over resultatet, ikke kun på grund af indholdet, men også grundet hans professionelle produkt.

 

Mange hilsner

Espen og de andre flotte mennesker fra TAGASKOLEN

Man skulle ikke tro, at det er efterår. Det er jo helt sommerligt med sol og dejlige temperaturer.

 

Vi har i en periode haft lidt udskiftninger på personalefronten, specielt på Amager. Det er ikke slut. Vi har, efter ønske fra blandet andet de studerende, valgt at ryste posen en forhåbentligt sidste gang i år. Der var et ønske om, at der også kom et kvindeligt islæt på Amager, derfor har vi ansat Margith, som skal varetage undervisningen på Amager sammen med Tomas Ravn og Rasmus Grasø.

 

Thomas Holt kommer til at være primært på 3. sal sammen med Stine. Dette gør, at vi nu har 3 gode teams, hvor der også er en bedre kønsfordeling.

 

Selvom der har været flere rokader i dette skoleår, er vi kommet vildt godt ind i efteråret. De unge arbejder godt, ihærdigt og målrettet med deres opgaver. Et godt eksempel på dette er en af vores studerende, der har været i praktik på Royal Unibrew, som ligger I Faxe. Han skulle bruge 2,5 time hver vej for at komme i praktik, dvs. at han er stået op hverdag i en uge kl 3.30 for at møde til tiden kl 6.30, dette fordi det har været hans drømmepraktik, så længe han kan huske. Det, syntes jeg, er godt gået. Der har været stor aktivitet i kolonihaven, hvor 3. sal hver uge er af sted med 4 unge og 1. salen er af sted med 10. Det er rigtig dejligt at se, hvordan de kaster sig over det praktiske arbejde, og hvor flot haven bliver.

 

Vi har i år taget imod en del nye unge, som helt fra start meget aktivt tager del i STU-livet, særligt når vi afholder sociale arrangementer. Vi har i år bl.a. hygget i Nørrebroparken, været i Tivoli og besøgt Puls1, alle aktiviteter med stor tilslutning. Vi arbejder ihærdigt på at få så mange unge som muligt tilknyttet Puls1, da det er et fantastisk sted for de unge at mødes og være sammen. Det ser heldigvis ud til at give pote, da flere af dem i forrige weekend tog til fest sammen på Puls1 lørdag aften.

 

På vores 3 afdelinger går det godt, vi er tæt på maksimum på 1. salen af hvad vi vil mene er pædagogisk forsvarligt. På 3 sal er vi også snart ved at være fyldt op. På Amager er der stadigvæk mange pladser og Thomas Ravn og Margith vil gerne have lidt mere at rive i.

 

I næste uge skal vi til uddannelsesmesse i Roskilde, her skal vi udbrede TAGASKOLENS ”budskab” på bedste vis. Vi vil her blandt andet fortælle, at vi de sidste 2 skoleår har haft hele 41% af vores studerende op til prøver på G og D niveau. Endvidere vil et par af vores studerende deltage, så de kan fortælle om dagligdagen på TAGASKOLEN. Jeg håber, vi ses der ude.