I sløjd arbejder vi med praktiske opgaver, hvor hænder og hoved hele tiden samarbejder. Vi snitter træknive, træskeer, træfade og træskåle, og lærer forskellige snitteteknikker. Vi bruger snitteknive, båndknive, hulknive og økser mm. Man lærer at save, høvle, slibe, pudse og bore mm.
Flere har bygget møbler såsom: Hylder, reoler, skamler og små borde. Nogle laver sværd og skjolde til deres rollespil, og andre lærer mere grundlæggende tømrerteknikker, som er identisk med meget af det, man undervises i på tømrerlinjen på teknisk skole. Man kan derfor tilegne sig vigtige kompetencer forud for praktikforløb på arbejdsmarkedet og forud for en eventuel tømreruddannelse mm.
Vi arbejder i et velindrettet sløjdlokale med gode høvlebænke og værktøj af høj kvalitet. Der er plads til fordybelse, og flere af vores studerende, som normalt har svært ved fordybelse, arbejder med sløjdopgaver i 2-3 timer ad gangen.
Vores erfaring er, at fordybelse i praktiske opgaver er med til at skabe ro for den enkelte og kan endvidere have en helbredende effekt på sindet.