Jeg håber alle har haft en god jul og et festligt nytår.
Så kom vi ind i det nye år. På TAGASKOLEN har det blandt andet betydet, at vi har budt velkommen til en ny studerende, og sagt farvel til andre. Der skal lyde et kæmpe held og lykke med kommende uddannelse til de studerende, der er stoppet på TAGASKOLEN og starter i ordinæruddannelse.
Inden vi gik på ferie, var der et par studerende, der var til prøve i henholdsvis engelsk og matematik. Vi ønsker også dem stort tillykke med de flotte karakterer og det gode arbejde.
På TAGASKOLEN er nogle af de studerende begyndt på krealinjen hos vores samarbejdspartner Kvisten, hvor der bliver syet, lavet keramik, og arbejdet i træ/metalværksted. De unge synes, det er fedt og får lavet en masse. Endvidere er der også en gruppe studerende, der er startet på kunstlinjen hos Lise Eiler, hvor de den første periode har lavet selvportrætter.
I den nærmeste fremtid kommer der til at ske nogle ændringer i dagligdagen på TAGASKOLEN. Først og fremmest kan vi glæde os til Liv kommer ”hjem” fra barsel i uge 8. Vi har også besluttet at Maria Langhoff kommer til at overtage en del af det pædagogiske ansvar for dagligdagen på TAGASKOLEN, så hun fra 01.02.15 kommer til at være både underviser og pædagogisk leder. Stort tillykke til Maria og TAGASKOLEN.
Vi er også kommet i gang med vores samarbejde med VUF, så vi står styrket på det faglige område, med blandt andet mulighed for ordblindeundervisning på VUF, men også på TAGASKOLEN.
Ellers forsætter vores dagligdag for os som den plejer, med høj faglighed, træning, botræning , klubeftermiddage mm.
Praktikken forsætter også for flere af de unge, vi har unge ude som eks. Mekaniker hos BMW, pædagog og pedel. Det er nogle fantastiske praktiksteder, som vores unge er hos. Vi sender yderligere 2 studerende i praktik i den nærmeste fremtid.
I uge 5 havde vi besøg af 4 friske praktikanter fra Frejaskolen, det var virkelig hyggeligt.
I uge 6 vil der være seksualundervisning tirsdag og onsdag.
Til sidst vi jeg nævne, at vi har glædet os til, at vores hjemmeside kom op og køre. Den har været under opbygning, men er nu atter online. Den er ikke helt færdig, men man vil kunne finde de vigtigste informationer.
Mange hilsner
Espen Hjøllund